Sikkerhedsfodtøj

Det er vigtigt at benytte korrekt fodtøj på arbejdet. Det skal være komfortabelt, praktisk og sikkert. Afhængigt af erhverv og arbejdstype kan der desuden være krav om indbygget sikkerhed i fodtøjet.
Der står i Arbejdstilsynets At-Vejledning, arbejdets udførsel – D.5.6 Værnefodtøj:  ”Værnefodtøj skal bruges, hvis arbejdet ikke kan tilrettelægges og udføres forsvarligt ved brug af almindeligt, hensigtsmæssigt fodtøj.”

Sikkerhedsfodtøj kaldes værnefodtøj i de officielle bekendtgørelser og vejledninger fra Arbejdstilsynet.

Det er blandt andet arbejdsgiverens ansvar, at den korrekte type værnefodtøj er til rådighed hvis nødvendigt. Værnefodtøjet skal anvendes rigtigt og i hele perioden fra arbejdets start til slut, og må ikke være generende at have på. Det er desuden arbejdsgiverens ansvar, at der efter forholdene skiltes korrekt, hvis der er krav om brug af værnefodtøj i et arbejdsområde.

Værnefodtøj skal være CE-mærket og dermed opfylde relevante krav i bekendtgørelsen om sikkerhedskrav mv. til personlige værnemidler. CE-mærkning er en nøgleindikator for et produkts overholdelse af EU-lovgivningen. Vælger en producent at mærke et produkt med CE-mærket, gør han det på eget ansvar ud fra en vurdering af, at produktet opfylder alle relevante lovkrav for CE-mærkning.

Værnefodtøjet skal også være mærket med oplysninger om blandt andet type, klasse og eventuelt supplerende beskyttende egeskaber. Der skal medfølge en brugsanvisning på dansk.

Al værnefodtøj som sælges i Danmark er godkendt efter de europæiske normer EN ISO 20345 og EN ISO 20347. Gælder produkter godkendt efter 2007. Før 2007 hed normerne EN 345 og EN 347.

Desuden inddeles værnefodtøj i 2 klasser, som vedrører fodtøjets evne til at absorbere og tillade passage af fugt, samt hvorvidt fodtøjet kan nedbrydes af vand.
Klasse I: Fremstillet af læder, tekstil og lignende.
Klasse II: Fremstillet af gummi eller polymere materiale, f.eks. polyuretan (PU) eller polyvinylchlorid (PVC) også kaldet vinyl.

Basiskravet (SB) er, at tåværnet yder beskyttelse mod faldende objekter på 200 joule og beskytter mod sammenpresning på 15000 Newton. Der ud over skal ydersålen være olieresistent. Tåværnet kan være lavet af forskellige typer materiale. Blandt andet stål, aluminium og kompositmaterialer/plast.

Sikkerhedsfodtøj kan ud over basiskravet også være fremstillet med yderligere beskyttelse. Her er en liste over betegnelserne og deres betydning:
A: Antistatisk. Aflader statisk elektricitet (100 kiloOhm – 1000 kiloOhm.)
AN: Ankelbeskyttelse.
C: Elektrisk ledende (maks. modstand 100 kiloOhm.)
CI: Isolerer mod kulde.
CR: Skærebestandig overdel.
E: Stødabsorbering i hælen (minimum 20 joule.)
ESD: Antistatisk. Aflader statisk elektricitet (100 kiloOhm – 35 megaOhm.)
FO: Olieresistent slidsål.
HI: Isolerer mod varme.
HRO: Varmeresistent slidsål op til 300 grader C. i 1 minut.
I: Elektrisk isolerende fodtøj.
M: Vristbeskyttelse.
ORO: Olieresistent slidsål EN 345 (før 2007.)
P: Sømværn.
SRA: Skridhæmmende. Testet på klinke-/flisegulv med sæbe.
SRB: Skridhæmmende. Testet på stålgulv med glycerin eller olie.
SRC: Skridhæmmende. SRA + SRB.
WR: Vandtæt.
WRU: Vandafvisende overdel / skaft.

For at gøre det mere enkelt at overskue sikkerhedsfodtøjets egenskaber er de inddelt i følgende kategorier:
S1 = SB + A + E. (Lukket hælområde.)
S1P = SB + A +E + P. (Lukket hælområde.)
S2 = SB + A + E + WRU. (Lukket hælområde.)
S3 = SB + A + E + WRU + P. (Lukket hælområde + slidmønster i ydersål.)
S4 = SB + A + E + WRU. (Støvler af gummi/PU/PVC.)
S5 = SB + A + E + WRU + P. (Støvler af gummi/PU/PVC + slidmønster i ydersål.)

Alle 5 kategorier skal desuden være skridhæmmende. Enten SRA-, SRB- eller SRC-godkendt. SRC er den højeste godkendelse.

Læs mere om hvilke erhverv de forskellige kategorier egner sig til her.

Fodtøj godkendt i henhold til ISO 20347 er uden tåværn, men er mærket efter de samme regler som sikkerhedsfodtøj. Dog er S erstattet med O, så kategorierne hedder O1, O2, O3, O4 og O5.

SE VORES UDVALG AF SKO, STØVLER, SANDALER OG TRÆSKO TIL ARBEJDSBRUG HER.